Dieppe: porten til Normandiet
OPLEV DIEPPE MED DFDS
Dieppe, der er omgivet af imponerende kalkstensklipper, er frem for alt en fiskerby med en flot marina og karakteristisk fransk arkitektur. I løbet af det 1800-tallet udviklede Dieppe sig til den populære kystby, man kan opleve i dag, med en overflod af fremragende barer og restauranter, hvor man kan spise friskfangede fisk og skaldyr fra lokalområdet. Gå en tur gennem de snævre brolagte gyder, der fører fra marinaen og kysten ind til byens centrum, forbi charmerende "boulangeries" og smuk arkitektur – bl.a. Saint-Remy-kirken.
Billede: Musat/iStock
En feriedestination ved kysten
Dieppes smukke sandstrand er alle tiders til svømning og solbadning. Stranden er flankeret af dramatiske kalkstensklipper, der har inspireret berømte malere som Monet og Gaugin.
Langs den mere end 1,5 kilometer lange strandpromenade er der græsplæner og en legeplads til børnene. Fra havnen er der udsigt til marinaens fiskerbåde, og man kan udforske de mange skønne restauranter med havudsigt, der har specialiseret sig i frisk fisk.
Langs kysten findes der mange mindesmærker fra 2. verdenskrig.
Billede: Ballycroy/iStock
Dragefestival: Kulturoplevelse
Kunstgalleriet Villa Perrotte, der ligger i hjertet af Dieppe, var oprindeligt et hotel i art deco-stil fra 1928, hvor man nu kan opleve kunstværker, der udstilles hele året rundt.
Slotsmuseet Château-Musée de Dieppe, som er bygget af flint og sandsten, ligger på klinterne mod vest med udsigt over byen. Dette gamle monument danner nu rammen om en af Europas fineste samlinger af elfenbensbilledskærerarbejder samt maritime genstande og skulpturer af lokale sømænd, der kan dateres helt tilbage til 1500-tallet. Man kan også se malerier af Renoir, Boudin, Lebourg og Pissaro samt stik af Braque.
Billede: Jean-ChristopheMarteaux/Pixabay