Cityguide til York
Besøg York med DFDS
York er en af Englands mest populære turistdestinationer, og det er ikke uden grund.
De fleste har et bestemt billede i hovedet, når de forestiller sig en engelsk by, og det billede kunne meget vel ligne York. Middelaldergader og små butikker, der putter sig i de gamle bymure, kombineret med et slot og den statelige katedral Minster.
En tur rundt i gaderne i York er en oplevelse i sig selv, men der er også fantastiske seværdigheder som National Railway Museum og JORVIK Viking Centre.
Billede:* VisitYork*
Seværdigheder i York
I Minster Quarter ligger de særlige brolagte gader i skyggen af de gotiske spir fra katedralen York Minster. Selve kirken er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for – den er et imponerende syn både indefra og udefra. Enorme hvælvinger og gamle gravsteder pryder kirkerummet, der også er kendetegnet ved smukke glasmosaikker. For toginteresserede er National Railway Museum noget, man ikke må gå glip af. På museet er der udstillet berømte lokomotiver og vogne, deriblandt vogne, som de kongelige har brugt – lige fra dronning Queen Victoria til den nuværende dronning Elizabeth II.
Billede:* VisitYork*
Yorks historie
Hvis man vil udforske Yorks historie, er JORVIK Viking Centre et godt bud. Her kan man rejse tilbage i tiden og se, hvordan byen så ud for 1.000 år siden. Der er rester af ægte vikingehuse og mange utrolige effekter fra den tid, og med en tur gennem en genskabt vikingeudgave af York får man et indtryk af, hvordan man levede dengang. Lige uden for York kan man se smukke landskaber og historiske steder såsom det prægtige slot Castle Howard med velholdte haver og højloftede rum eller den nærliggende Stamford Bridge, der er stedet for det vigtige slag, som udstak kursen for Englands historie og markerede afslutningen på vikingetiden.
Billede:* VisitYork*
Caféer og restauranter
Der er masser at gode muligheder at vælge mellem, når det gælder caféer og restauranter, med berømte steder som Betty’s Tea Rooms og Guy Fawkes Inn, som var fødestedet for en af de tre berømte hovedmænd bag Krudtsammensværgelsen, der havde planer om at sprænge kongen og hele parlamentet i luften.