DFDS logo
Hero Sights in Oslo
Destinationer

Oslo Seværdigheder

02-oslo

Guide: Her er 10 Must-See Seværdigheder i Oslo

Ohøj! Er du klar til at opdage en by, hvor moderne magi møder historisk charme? Vi byder dig velkommen til Oslo! Her finder du en spændende blanding af trendy byområder, fascinerende kultur og naturskønne omgivelser.

Uanset om du er kunstelsker, historieentusiast eller naturelsker, har Oslo noget for dig. Fra pulserende natteliv til fredelige parker og ikoniske seværdigheder er der utallige oplevelser, der venter på at blive udforsket. Tag med os på en rundtur i denne nordiske perle, og oplev det bedste Oslo har at byde på.

Eventyret starter her!

Tjuvholmen Foto Tord Baklund visitOSLO

Aker Brygge og Tjuvholmen

Start dit eventyr ved området Aker Brygge, hvor havnefrontens charme møder trendy restauranter og hyggelige caféer. Området er perfekt til en afslappende dag med shopping og gastronomi. Gå herefter videre til Tjuvholmen, kendt for sin moderne arkitektur og kunstgallerier som Astrup Fearnley Museet.

Her kan du nyde både kunst og kultur i smukke omgivelser ved vandet, hvor skulpturparker og udsøgte spiseoplevelser fylder gadebilledet. Kombinationen af Aker Brygges livlige atmosfære og Tjuvholmens kunstneriske vibe gør dette område til et must-see.

Adresse: Aker Brygge, 0250 Oslo, Norge
Relevant for: Kunst- og madelskere, shopping

Operahuset i Oslo
Oslo Barcode

Oslo Operaen og Barcode

Oslo Operaen, et arkitektonisk mesterværk, byder på fantastiske operaforestillinger og balletter. Tag en tur op på taget og bliv betaget af en panoramisk udsigt over byen og fjorden. Barcode-distriktet, beliggende ved siden af, er kendt for sine slanke skyskrabere og moderne design.

Dette område er et symbol på det mere moderne Oslo og byder på en spændende blanding af kontorer, boliger, butikker og spisesteder. En gåtur gennem Barcode giver et interessant indblik i Oslos konstante udvikling. 

Adresse: Kirsten Flagstads Plass 1, 0150 Oslo, Norge
Relevant for: Kultur- og arkitekturentusiaster

Roadtrip Lillehammer - Oslo - Munch

Munchmuseet

Det nye Munchmuseum er dedikeret til Norges berømte maler Edvard Munch, mest kendt for "Skriget", som du sikkert kender. Museet huser verdens største samling af Munchs værker, herunder malerier, tryk og spændende skulpturer. Udover den permanente samling, der altid kan opleves, er der også midlertidige udstillinger, der giver indblik i forskellige aspekter af hans kunst og liv.

Oplev hvordan Munchs kreative hjerne udfoldede sig, og hvordan et geni arbejdede, når han arbejdede bedst. 

Adresse: Edvard Munchs Plass 1, 0194 Oslo, Norge
Relevant for: Kunstelskere og historieinteresserede

Oplev mere: De bedste museer i Oslo

Oslo vigelandsparken

Vigelandparken

Vigelandparken, en af Oslos naturskønne seværdigheder, er verdens største skulpturpark skabt af bare én enkelt kunstner, nemlig Gustav Vigeland. Med over 200 skulpturer repræsenterer parken temaer som liv, død og menneskelige relationer.

Parkens centrum er den imponerende Monolitten, en 14 meter høj skulptur hugget ud af én enkelt granitblok. Parken er et ideelt sted for en afslappende dag i smukke omgivelser, hvor man kan nyde kunsten, naturen og stilheden. 

Adresse: Nobels gate 32, 0268 Oslo, Norge
Relevant for: Kunst- og naturelskere

Holmenkollen i Oslo
Holmenkollen Foto Fara Mohri visitOSLO

Holmenkollen

Holmenkollen er et ikonisk skisportssted med en historie, der går mange år tilbage. Besøg skihopbakken og det tilhørende museum for at lære om Norges stolte skisportstraditioner.

Fra toppen af skihopbakken får du en spektakulær udsigt over Oslo, som er en oplevelse i sig selv, mens du om sommeren kan opleve naturen helt tæt på fra smukke vandreruter. Holmenkollen er et must-see for både ski- og naturentusiaster, der nyder lidt fart under fødderne samt betagende natur. 

Adresse: Kongeveien 5, 0787 Oslo, Norge
Relevant for: Skisports- og friluftsentusiaster

Frammuseet inside Foto Frammuseet T Storm Halvorsen
Frammuseet outside Foto Frammuseet T Storm Halvorsen

Fram Museum og Norsk Folkemuseum

Fram Museum er dedikeret til de norske polarekspeditioner og huser det originale polarskib Fram. Tag med på eventyret, udforsk skibet, og lær om de eventyrlige ekspeditioner til Arktis og Antarktis.

Også Norsk Folkemuseum giver et dybt indblik i norsk kultur og historie med over 150 traditionelle bygninger – herunder gamle stavkirker. Træd ind i en tidslomme, og mærk kulturen helt tæt på. Bestemt en af Oslos mest historiske seværdigheder!

Adresse: Bygdøynesveien 39, 0286 Oslo, Norge (Fram Museum) / Museumsveien 10, 0287 Oslo, Norge (Norsk Folkemuseum)
Relevant for: Historieinteresserede og kulturentusiaster

Karl Johans gade

Karl Johans Gate

Karl Johans Gate er Oslos hovedgade og byens “hovedpulsåre”. Strækningen går fra Oslo Sentralstasjon til Det Kongelige Slott, og langs vejen finder man et væld af butikker, caféer og restauranter, hvorfra man kan observere livet, der strømmer forbi.

Gaden er også hjemsted for flere vigtige seværdigheder såsom Stortinget og Nationalteatret. En gåtur ned ad Karl Johans Gate giver en fantastisk mulighed for at opleve byens pulserende liv og atmosfære – og for at svinge kortet og fylde poserne ikke mindst!

Adresse: Karl Johans gate, 0162 Oslo, Norge
Relevant for: Shopperholics og sightseeingelskere

Akershus festning

Akershus Slot og Festning

Akershus Slot og Festning er en middelalderlig borg, der har stået vagt over Oslo i over 700 år. Slottet har været både kongeborg og fængsel og tilbyder nu guidede ture, hvor du kan lære om Norges dramatiske historie. Festningen giver også en betagende udsigt over Oslofjorden og er et ideelt sted for en historisk spadseretur.

Adresse: Akershus Festning, 0150 Oslo, Norge
Relevant for: Historieentusiaster og sightseeingelskere

Oslofjorden

Oslofjorden

Oslofjorden er en smuk og naturskøn fjord (som navnet afslører), der strækker sig fra Oslo og ud i Skagerrak. Tag en bådtur herfra for at nyde den spektakulære udsigt over vandet og de omkringliggende øer.

Fjorden er perfekt til kajaksejlads, fiskeri og sommerudflugter med en picnickurv under armen. Med sine rolige vande og smukke landskaber er Oslofjorden en perle for naturelskere, der holder af roen og lyden af bølgeskvulp. En pause fra storbyens puls for en stund. 

Adresse: Oslofjorden, Oslo, Norge
Relevant for: Natur- og friluftsentusiaster

Grünnerløkka Foto Fredrik Ahlsen Visit Norway
Grünerløkka Nedre Vøyenfossen Foto Tord Baklund visitOSLO

Grünerløkka

Grünerløkka er Oslos mest hippe bydel, som er kendt for sine kreative butikker, kunstcaféer og pulserende natteliv. Området er fyldt med street art og kulturelle begivenheder, hvorfor bydelen især er en favorit blandt de unge lokale i Oslo.

Her finder du også spændende vintagebutikker, trendy barer og restauranter, der serverer mad fra hele verden. Grünerløkka er det perfekte sted at opleve Oslos kreative og dynamiske side, og har du planer om en øl eller to, er dette stedet!

Adresse: Grünerløkka, 0550 Oslo, Norge
Relevant for: Kultur- og nattelivsentusiaster

Rejseguider

DFDS-rute til Norge

Pearl

Nyhedsbrev – hold dig opdateret

  • Eksklusive tilbud, rabatter og konkurrencer
  • E-mail med sidste nyt
  • Inspiration og tips til din næste rejse
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.