Glade medarbejdere er mere effektive
6 tips: gør medarbejderne gladere - det betaler sig
Hvad betyder det for firmaet at have glade medarbejdere? Få svaret i denne artikel, hvor du også får 6 tips til, hvordan du kan gøre dine medarbejdere gladere.
Medarbejdernes sindsstemning kan betyde meget for firmaet. Glade mennesker er nemlig mere produktive, effektive og når mere i løbet af en dag. Det har en gruppe engelske forskere fra University of Warwick påvist gennem en række forsøg i 2014. I forsøgene fik de nogle af testpersonerne i godt humør, inden de løste nogle opgaver – blandt andet ved at vise dem sjove videoer eller give dem slik og frugt.
Konklusionen var, at de glade forsøgspersoner var 12 procent mere effektive, end dem, der ikke havde oplevet noget sjovt eller glædeligt.
Det kan altså betale sig at have glade medarbejdere, og derfor får du en række gode råd til, hvordan du kan gøre dine medarbejdere glade i løbet af arbejdsdagen.
Spis fælles morgenmad
Små simple personalegoder som frugt og kaffe gør medarbejderne tilfredse, men for virkelig at skabe glæde, skal personalegoderne være mere sociale. Fælles morgenmad – for eksempel når en kollega har fødselsdag - er noget, der skaber god stemning og et godt udgangspunkt for resten af arbejdsdagen.
Stå bag dine medarbejdere og giv dem ansvar
Klager betyder ikke nødvendigvis, at dine medarbejdere sjusker eller gør et dårligt stykke arbejde. Medarbejderne skal vide, at du står bag dem, selvom der kan ske fejl. Lyt til medarbejderen og sørg for, at der bliver rettet op på fejlen, og at I lærer af den.
Når du giver dine medarbejdere ansvar, bliver de stolte og motiverede, så vis dem at de er vigtige.
Husk juleglæden
Julen er en tid fyldt med glæde. En julefrokost med firmaet er en fantastisk anledning til at fejre året, der er gået, og vise medarbejderne, at der bliver sat pris på dem. Samtidig viser undersøgelser, at julegaven fra jobbet er blandt de allermest populære personalegoder, selvom den typisk består af småting.
I forhold til mange andre personalegoder er det en lille udgift, der giver goodwill hos medarbejderne og derfor, bør man tænke sig om en ekstra gang, hvis man som arbejdsgiver overvejer at skære eller spare på den årlige julegave til medarbejderne.
Hyld de daglige succeser
Mange arbejdspladser har en kultur, hvor man ikke fejrer eller taler om afsluttede succesfulde projekter. I stedet bruger man al energien på at fokusere på fejl og mangler. Vender man skuden og hædrer medarbejdere for deres arbejde og fejrer succeser, vil medarbejderne både få øget energi og arbejdsglæde.
Det er selvfølgelig stadig vigtigt, at medarbejderne lærer af projekterne, men det kan også gøres i en positiv atmosfære.
Arbejdsglæde smitter – vær glad
Godt humør smitter. Som leder er det derfor vigtigt, at du går forrest og viser, du er passioneret omkring arbejdet i virksomheden. Ros dine medarbejdere, når de har gjort noget godt - gerne foran kollegaerne, så alle kan se, at godt arbejde bliver belønnet. Det giver god holdånd og motiverer medarbejderne.
Sådan! 6 gode tips, du kan lade dig inspirere af til at skabe gladere medarbejdere og en sundere virksomhedskultur.
Julefrokost
En unik julefrokost, som alle vil huske.
Alt det, I skal bruge, samlet på ét sted.
5 timer i dejlige Oslo.
Mere om møder og konferencer på havet
Ønsker I at afholde et møde eller en konference, der er lidt ud over det sædvanlige? Så tag Oslobåden fra København, og oplev et spændende alternativ til de traditionelle konferencecentre. Læs mere om vores BusinessCruise her.
Ønsker i at øge resultaterne og skærpe relationerne ved det næste forretningsmøde, konference og firmaarrangement? Vores moderne og rummelige skibe tilbyder enestående og uforglemmelige omgivelser til alle former for forretningsmøder, konferencer og firmaarrangementer. Læs mere om vores møder og konferencer på havet her.