Derfor er møde forplejningen altafgørende for jeres resultater

Hvad er god konferencemad? Hvad skal man vide, før man vælger eventmenu? Og hvad er bedst, hvis resultaterne skal være i top?

Få eksperternes råd til mødeforplejning, og få også deres forklaring på, hvorfor mødeforplejning er altafgørende for at sikre størst muligt udbytte af jeres næste møde eller event.

Mødeforplejning skal skabe dynamik

Rasmus Bredahl arbejder med gastronomisk adfærdsdesign sammen med sin makker Nikolaj Buchardt, hvor de bl.a. hjælper virksomheder med at forbedre deres madkoncepter, herunder mødeforplejningen.

Han forklarer, hvorfor mødeforplejningen spiller en central rolle i forhold til at skabe de bedste resultater:

”Hvis jeg siger til dig ’vær kreativ’ eller tænk en eller anden fed vinkel, så bliver de fleste helt blanke, men hvis man er sammen med nogle mennesker, som er dynamiske og sjove, eller hvis man får noget vingummi, der smager af tabasco, så sker der noget. Hjernen begynder at arbejde, og så får man faktisk den dynamik, der er nødvendig,” - siger Rasmus Bredahl, der også er medforfatter til kogebogen “Neurogastronomi”, som tager udgangspunkt i, hvordan hjernen styrer dine smagsindtryk.

Undgå hvidt brød og røde bøffer

Men hvad er god mødeforplejning, der giver resultater?

Gitte Høj mener, at det handler om at give de bedste forudsætninger for koncentration og læring med sunde kostvalg.

Hun er ernæringsekspert og rådgiver private og virksomheder i sund livsstil, og står bag bøgerne “Boost dit løb” og “Boost din fordøjelse på 21 dage”.

”Virksomheder skal tænke ud af boksen, så mødedeltagerne får en følelse af, at her kan man noget andet end den sædvanlige kaffe og kage. Maden skal være lækker og veltillavet og have den rigtige sundhedsmæssige sammensætning,”

siger Gitte Høj.

"Den rigtige sundhedsmæssige sammensætning til mødeforplejning opnås, når disse tre punkter er til stede:

• Fedtstof til at holde vores blodsukker og hormonsystem stabiliseret
• Kulhydrat til at give energi og nedbryde sukker
• Protein til at sætte processerne i gang

"Og når vi tænker energi og koncentration, bør hvidt brød og kød fra firbenede helt fravælges. Hvidt brød er letomsættelige kulhydrater, som gør dig sulten allerede om formiddagen, og kød fra firbenede dyr kræver meget energi at nedbryde, fordi kødets proteinstruktur er så komplekst,”

siger Gitte Høj.

Vanedyr spiser jord

Eftermiddagens sukkercraving bør derfor klares med mandler, bananer, smoothies, rugbrødssnacks, grønt og frugt. Gerne tilberedt og serveret på en overraskende måde.

For ifølge begge eksperter er der større mulighed for engagement og gode præstationer, når vi kommer ud af vores komfortzone. F.eks. med Rasmus Bredahls spiselige urtepotte:

”Jeg sprøjtede en urtepotte med rygeostcreme og stak gulerodstoppe ned i et lag af jord lavet af rugbrødssmulder som snack til 130 mødedeltagere, både for at give dem en sund ret og for at udfordre dem. Det er nemlig sådan, at det, vi husker og dermed taler om, også i forhold til mad, ikke nødvendigvis er den mest velsmagende ret, men er den ret med et dramaturgisk element, hvor man bliver hevet ud af sin gastronomiske komfortzone og forestillinger om, hvordan mad skal være,”

siger Rasmus Bredahl og forklarer, hvorfor det er sådan:

”95 procent af tiden er vi i det, man inden for adfærdspsykologien kalder system 1. Det er det vaneprægede, fra vi står op om morgenen, til vi går i seng, og som vores hjerne prøver at trække os over til, fordi hjernen er konstrueret på den måde, at den helst vil bruge så lidt energi som muligt.”

Atmosfære, kreativitet og provokation

Mødeplanlæggeren eller eventmanagerens opgave er derfor at sende mødedeltagerne over i system 2, hvor resultaterne opstår:

”Her er hjernen superkoncentreret, og vi er i stand til at lukke ting ude, fordi vi er så fokuserede. Men det kan hjernen kun være i ganske kort tid ad gangen, fordi den bruger for meget processing power på det, og så prøver den hele tiden at rykke os over i vanernes system 1.

Og så griber vi ud efter slikskålen og Facebook. Isolerer os i hver vores boble, til trætheden melder sig ovenpå sukkerchokket, og vi stirrer tomt på de hvide vægge blottet for enhver kreativ tanke.

Som mødeansvarlig har du det måske på samme måde og får sved på panden. Hvordan skal næste session blive andet end ned ad bakke?

Det handler om at skubbe til folk, så de får flere oplevelser i system 2, fordi vi husker alting bedre dér. Konferencestederne kunne derfor med fordel benytte psykologiens forestilling om forankring. For det, man har diskuteret eller er blevet undervist i, forankrer sig bedst, når man samtidig er blevet hevet ud af sin komfortzone. Ikke som noget ubehageligt men ved at tænke atmosfære, kreativitet og provokation i mad, rammer og omgivelser,”

anbefaler Rasmus Bredahl.

Pulssnacks og hvedegræsshots

Men mødeforplejning, der overrasker, behøver ikke kun være spiselig jord. Det kan også være at udfordre mødedeltagerne med bevægelse og sunde shots:

”Når man arrangerer møder og events, er det oplagt at pulssnacke. Indlægge små øvelser med f.eks. squats, fordi det frigiver glukose i vores blodbaner, som gør, at din krop ikke længere har den samme trang til noget sødt, og det er ikke noget, man ellers oplever,”

siger Gitte Høj og fortsætter:

“Du kan også servere ingefær- eller hvedegræsshots, som lige giver det her sug ned igennem kroppen, og for mange vil opleves som en anderledes mødesnack. Ikke alle vil kunne lide det, men det giver os noget at tale om end de sædvanlige peanuts.”

Boost humøret med mad

Fødevarer der indeholder tryptofan. En aminosyre som producerer lykkehormonet serotonin:

• Spinat
• Æg
• Bananer
• Chokolade
• Frø, kerner og nødder
• Bønner
• Ost såsom hytteost
• Mælk

Afprøvet forskning

Tanken om at bruge omgivelserne bevidst og indlejre små eller store overraskelser stammer bl.a. fra Oxford University, hvor professor i fødevarepsykologi Charles Spence har lavet forskning, der beviser, at det er muligt at manipulere med hjernen gennem maden og sanserne.

F.eks. serverede han den samme italienske mad i to forskellige rum.

Det ene helt hvidt og det andet flot pyntet med alt, hvad den kunne trække af italiensk indretning med bastvinflasker og rødternede duge.

Selvom der ikke var den mindste forskel på maden, var der signifikant forskel på, hvordan forsøgspersonerne oplevede den.

I det italienske rum smagte pasta bolognesen bare bedst. På samme måde smager sprøde tangchips ekstra godt med vandudsigt, anrettet på sten og med duft af hav.

”Mit råd er at skabe en kontekstbestemt servering. Hvis man skal lave en innovationsdag, så skal det være innovativ mad, hvor man får vendt sine forestillinger på hovedet og aktiveret fantasien. F.eks. med dessertburgers eller karryis,”

siger Rasmus Bredahl.”

Eksperten: Konferencemad som giver energi

Morgenmad:

Grød, gerne tilført noget fedt som olie, en klat smør eller mandler, og/eller æg, avokado, hytteret, røget laks, rugbrød, smoothies/friskpressede juicer, og skal der pølser på morgenbuffeten, skal kødindholdet være højt.

Frokost:

Ofte er der en buffet, og så er det bedst at gå efter det lette såsom salater, fisk og fjerkræ. Du skal sidde med en let, mæt og tilfreds fornemmelse bagefter, uden at føle dig overfyldt. Er der mulighed for portionsanretninger, er det at foretrække, fordi det forhindrer, at vi overspiser, hvilket gør os trætte og uoplagte. Læg op til bevægelse. F.eks. en tur rundt på dækket, så vi får fordøjet maden og gået vores daglige 10.000 skridt.

Aften:

Salater, fisk og fjerkræ. Elsker du roastbeef, så vent til andendagen, når arrangementet er slut.

Snacks:

Mandler, shots af ingefær, rødbede eller hvedegræs, minirugbrødsstykker, udskåret frugt, kaffe, te og masser af vand samt pulssnacks (squats, rask gåtur, et par yogaøvelser)

Gitte Høj, ernæringsekspert.