
Oplev Estland

OPLEV ESTLAND
Estland byder på en rig kultur og historie og flot natur. Storbyturister kan gå på opdagelse i den historiske arkitektur i Tallinn, Tartu og Kuressaare, hvor museer og gallerier giver et indblik i Estlands historie.
Naturelskere kan nyde skønheden ved landets betagende nationalparker med et varieret plante- og dyreliv – bl.a. Lahemaa National Park. Der er også mulighed for at besøge den fantastiske ø Saaremaa, der er berømt for sine meteorkratere. Det er en af mere end 2000 øer i Estland.

Madkunst i Estland
Estisk mad er moderne, lækker og billig. Du kan finde restauranter fra hele prisskalaen, som serverer lækre lokale retter.
Nationalretten Raim består af velkrydret østersøsild, serveret med cremefraiche. Husk også at prøve brødsuppen, der er en lokal suppe fremstillet af æbler og brød med cremefraiche ovenpå.

Kur- og helsesteder
Estland har været et populært mål for kurophold siden 1820, hvor lokalbefolkningen opdagede de gavnlige egenskaber ved det lokale ler. I Estland handler næsten alt om kurbade, og selv den lokale øl "Spaaremaa" er opkaldt efter et kurbad.
Kuressaare anses som et af verdens mest populære kursteder. Kystbyen har et utal af badestrande og wellness-faciliteter, der tilbyder en bred vifte af afslappende, rekreative og medicinske behandlinger såsom mudderpakning, chokolademassage og saltbehandlinger.

Estisk uafhængighed
Estland fik først sin uafhængighed i 1918, hvilket blev markeret ved 100-årsdagen i 2018.
Dagen markerer en vigtig milepæl for alle estere, og som led i fejringen af 100-årsdagen er der fester og højtideligheder helt frem til 2020. Planlæg din rejse allerede nu, og deltag i festlighederne.