DFDS logo
Tallinn city centre
Destinationer

Udforsk Tallinn

Tallin city centre Modern - Kaupo Kalda

AKTIVITETER OG SEVÆRDIGHEDER I TALLINN

Tallinn, Estlands hovedstad, er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer med imponerende tårne, historiske slotsmure og gotiske bygningsværker. De imponerende bygninger ligger side om side med brostensbelagte stræder og charmerende facader på familierestauranterne og de små caféer, som kulminerer i et overflødighedshorn af kultur.

Vores færgehavn Paldiski ligger kun 45 km fra Tallinn. Det er nemt og praktisk at komme frem og tilbage mellem de to byer med bil eller offentlig transport.

Kadriorg district in Tallinn - Kadi-Liis Koppel

Sådan kommer du rundt i Tallinn

Hvis du bor i den gamle bydel, er der sjældent mere end 20 minutters gang, uanset hvor du vil hen. Hvis du vil længere væk, har byen et velfungerende netværk af busser og sporvogne. Enkeltbilletter kan købes direkte af chaufføren, men hvis I rejser flere sammen, eller du regner med at køre flere ture, er det billigere at købe et 10-turskort i en lokal kiosk. Taxaer er billige (ca. DKK 28 for en tur i Tallinn), men hvis du prajer en taxa på gaden, er det vigtigt at aftale prisen på forhånd for at sikre, at du ikke bliver snydt.

Noblessner - Kaupo Kalda

Restauranter og underholdning

Med sin status som hovedstad har Tallinn naturligvis mange internationale restauranter, som man kan prøve. Samtidig kan det anbefales at prøve ægte estisk madkunst, som der findes meget af i Tallinns gamle bydel.

Sammen med Tartu har Tallinn det største antal barer og pubber i Estland. Her kan man opleve alt fra elegante vinbarer med livemusik til moderne cocktailbarer og traditionelle pubber, der serverer lokale ølmærker. De fleste barer og pubber serverer også frokost- og middagsretter indtil hen på aftenen.

Tallinn Old Town - Kaupo Kalda

Vanalinn

Dette er den gamle bymidte fra middelalderen, omsluttet af en ældgammel stenmur. Det labyrintiske kvarter består af smalle brostensgyder, farverige huse og flotte kirker.

Her finder man en række populære seværdigheder, som absolut kan anbefales – f.eks. den russiske katedral, der stammer fra den tid, hvor Estland var en del af det russiske imperium. Den overskuelige størrelse gør det muligt at besøge hele den idylliske gamle bydel til fods.

Vores rejseguide

Vores ruter til de baltiske lande

Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.