DFDS logo
Loch lomond
Destinationer

Oplev Loch Lomond og The Trossachs

Natural landscape at Loch Lomond

En guide til Loch Lomond and The Trossachs National Park

Når man har så stort og varieret et landskab foran sig, er der virkelig mange aktivitetsmuligheder at vælge mellem. Der er vandreture, vandsport, ridning på hesteryg og klatring for de mere eventyrlystne og fiskeri, golf og bådture for dem, der ønsker et lidt mere afslappet tempo i ferien. Loch Lomond and The Trossachs National Park er ren forkælelse for friluftselskere med en utrolig variation i geologiske forekomster, plante- og dyreliv.

Road trip

Besøg "lochs" og "munros"

Området er mest kendt for sine søer og bjerge (skotske bjerge over 3.000 fod eller godt 900 m kaldes "munros). Nationalparken indeholder 22 søer i forskellige størrelser. Loch Lomond er med sin længde på 38 km Storbritanniens længste sø, men andre søer i området som Loch Katrine, Loch Voil og Loch Venachar er også et besøg værd.

Af de såkaldte munros er der ikke mindre end 21 i området, og er man vild med udsigt, kan det anbefales at arbejde sig op på toppen af Ben Lomond, Ben Lui, Beinn Challuim, Ben More og to toppe kaldet Ben Vorlich.

Loch Lomond

Festivaler i Loch Lomond

I området afholdes der forskellige festivaler, som man kan gøre til en del af ferien.

I løbet af året arrangeres der håndværksmarkeder ved bredden af Loch Lomond, organiserede vandrefestivaler rundt om bakker og bjerge og festivaler med skotsk folkemusik. Kort sagt er der krydderi til enhver ferie, uanset om det er en afslappet familietur eller en oplevelsesferie for en gruppe.

scotland-map

Om Loch Lomond

Loch Lomond and The Trossachs National Park er opdelt i fire selvstændige områder: Breadalbane, Loch Lomond, The Trossachs og Cowal.

Højlandet i nord byder på storslåede bjergrige områder, mens der mod syd er lavland med smukke landskaber. Derimellem ligger der stille søer, så det skorter ikke på valgmuligheder.

Vores ruter til England

Vores rejseguide

See all
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.