Roadtrip: Oslo & Naturskønne Lillehammer
Oslo: Underholdende aktiviteter for hele familien
Kør-selv-ferien starter med en nat i Oslo, hvor kulturelle tilbud og grønne områder går op i en højere enhed.
For børnefamilien er Popsentret, blot få kilometer fra færgeterminalen, en populær aktivitet. Oplevelsescentret samler store og små om populære norske hits med muligheden for at indspille sange i studiet, designe et pladecover og meget mere!
Det Tekniske Museum er også oplagt at skrive bag øret. Museet er placeret godt 20 minutters kørsel fra terminalen og har en underholdende tilgang til den tekniske verden.
Du kan også tage din kære under armen og slentre via den 9 km lange havnefront, hvor du møder nogle af Oslos mest berømte bygningsværker.
Efter en masse kulturelle indtryk i Oslo, går dit roadtrip videre mod naturskønne Lillehammer og Gudbrandsdalen.
OBS: Vi gør opmærksom på at pakkerejsen er midlertidigt lukket for bookings. Vi beklager meget ulejligheden!
Betingelser og vigtig information:
- *Fra-prisen på er baseret på 2 personer der deler en standard indvendig kahyt inkl. bil (1.85mx5.0m) og overnatning på Smarthotel Oslo og Scandic Victoria Lillehammer. Vores priser er dynamiske og styret af udbud og efterspørgsel. Prisen vil derfor variere, og nogle afgange kan have få eller ingen pladser til den annoncerede pris.
- Ved ny bestilling på telefon eller personlig henvendelse tilføjes et servicetillæg på DKK 150,- pr. bestilling. Se vores rejsebetingelser. Læs mere om vores sejlplan.
- Din pakkerejse er økonomisk dækket under Alvina Shipping A/S via af den danske rejsegarantifond. Du kan læse mere her.
- OBS: Det er ikke muligt at betale med Forbrugsforeningskortet på DFDS rejser inkl. hotelovernatning.
Roadtrip Pakkerejser
Lillehammer og Gudbrandsdalen: Fantastiske fjelde kun 2 timer fra Oslo
Dit roadtrip fortsætter i nordgående retning mod Lillehammer og Gudbrandsdalen. Selvom køreturen kun tager et par timer, får man hurtigt fornemmelsen af at være langt væk fra hverdagen.
I Gudbrandsdalen åbner naturen sig for alvor op, og de imponerende fjeldlandskaber indbyder til udendørsaktiviteter i sommervejret. Oplev det i et roligt tempo fra hesteryg – hesteridning i Lillehammer er en populær aktivitet, hvor alle kan være med.
Hvis du derimod søger en underholdende dag med sus i maven, er forlystelsesparken Hunderfossen i Lillehammer et godt valg. Parken ligger ud til floden Gudbrandsdalslågen og er pakket ind i tæt skov, så her skal du heller ikke give afkald på naturen.
Lillehammer har desuden en bred vifte af museer, hvis den kulturelle sult skal stilles. Nævneværdig er Norges Olympiske Museum, hvor man kan få landets sportshistorie helt ind under huden. I den anden ende af spektret findes Frilandsmuseet Maihaugen, der huser mere end 200 hyggelige træhuse.
Efter dine 2 nætter i Lillehammer/Gudbrandsdalen går turen igen mod Oslo, hvor skibet er klar til at bringe dig tilbage til København.