DFDS logo
Cardiff
Destinationer

En guide til Cardiff – seværdigheder og aktiviteter

Cardiff Castle

Få mere at vide om Cardiff med DFDS

Den moderne hovedstad i Wales er en af de mest interessante og spændende byer i Storbritannien. Med historiske slotte og store museer side om side med arenaer i topklasse og flot moderne arkitektur indtager denne by fuld af liv sin plads blandt hovedstæderne i Europa, selv om den ikke er blandt de største.

Der er gode shoppingmuligheder og gang i nattelivet, og samtidig kan man nyde et væld af vandreture i naturen, smukke kyststrækninger og historiske monumenter – alt sammen inden for overskuelig afstand.

Cardiff Castle

Hvorfor er Cardiff et besøg værd?

Cardiff er et knudepunkt for landets offentlige administration, og med sin kombination af gammelt og nyt er Cardiff ligeledes både et kulturelt og historisk omdrejningspunkt.

Eksemplerne er mange – lige fra den elegante Bute Park, det pompøse National Museum og middelalderromantikken på Cardiff Castle til den pulserende og moderne Cardiff Bay med det imponerende Wales Millennium Centre og landets demokratiske nerve: det walisiske parlament Senedd.

Det skorter heller ikke på gode spisesteder i Cardiff med friske fisk og skaldyr samt retter fra hele verden. Der er også fantastiske spillesteder og natklubber, der byder på de bedste talenter – både lokale og udefrakommende. En række spændende barer og pubber bidrager ligeledes til, at der er rig mulighed for nogle uforglemmelige aftener i byen.

Castle Cardiff

Seværdigheder i Cardiff

Når det gælder seværdigheder, har Cardiff noget for enhver smag. Med udgangspunkt i byens centrum er der først det skønne grønne område Bute Park langs floden River Taff med det imponerende Cardiff Castle. Dette store fort indeholder et ægte borgtårn fra middelalderen og victoriansk, gotisk udsmykning i tårne og hvælvinger.

Har man lyst til at gå i butikker, er der nok at gå i gang med i centrum af byen med både mindre butikker og stormagasiner samt torvehandel med friske lokale råvarer. Midt i butiksområdet ligger Cardiff Story Museum, hvor gæsterne kan få et spændende og interaktivt indblik i byens historie.

Children travel

Sådan finder du vej

Cardiff er godt forbundet med motorvejsnettet fra Dover og London med en køretid på ca. 3½ time fra færgehavnen via M4.

Alternativt kan man bruge vores øvrige ruter over Den Engelske Kanal såsom Dieppe til Newhaven, der ligeledes ligger 3½ times kørsel fra Cardiff.

Byen ligger også inden for kort afstand af spændende steder som Bath, Gloucester og Brecon Beacons National Park.

Vores ruter til England

Rejseguider

Læs mere
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.