DFDS logo
Ogwen valley
Destinationer

Rejseguide til Ogwen Valley

ogwen-valley-nature

Oplev smukke Ogwen Valley

Ogwen Valley kaldes på walisisk Dyffryn Ogwen, og det er en imponerende smuk del af Snowdonia National Park i det nordlige Wales. Den brede dal, der blev dannet i istiden, er omgivet af knejsende bjerge og byder både på uforstyrrede søer, gamle byer og industrihistorie. Samtidig er det et velegnet udgangspunkt for de bedste vandreture i Snowdonias bjerge, og nogle af de bedste attraktioner i det nordlige Wales ligger lige uden for døren.

Natur i Wales

Oplevelser i Ogwen Valley

En af de smukkeste vandreture i Snowdonia fører op gennem Cwm Idwal, som er et mønstereksempel på et landskab, der blev gennemskåret af gletsjere i istiden. Fra udgangspunktet for enden af søen Llyn Ogwen kommer man via en række stier forbi højlandssøer og bratte vandfald til det højeste punkt på Glyder Fawr, hvor der er fuld valuta for anstrengelserne med en imponerende smuk udsigt over det nordlige Wales og selve bjerget.

Hvis man er på jagt efter større udfordringer og er en garvet vandrer, kan man prøve kræfter med det forrevne bakkedrag Tryfan eller den lange og flotte rute til Carnedd Llewelyn, der er det næsthøjeste punkt i Wales.

Family camping

Vandreture i Ogwen Valley

Ogwen Valley er en del af Snowdonia National Park og byder på betagende landskaber og spændende vandreture med oplevelser for alle sanser. Der er både lette og mere udfordrende ruter, så alle har mulighed for at nyde den flotte natur uanset erfaring.

Children travel

Zip World

Hvis man er på udkig efter mere spænding, er det oplagt at besøge Zip World nær Bethesda, der har Europas længste svævebane. Skiferbruddet i Penrhyn er et af verdens største, og her har Zip World skabt den perfekte legeplads for turister med hang til adrenalinsus. Selv om man ikke er en af dem, der drømmer om at flyve gennem luften med 160 km/t, er der stadig mulighed for at tage en tur rundt i det historiske skiferbrud og nyde den flotte udsigt.

Vores ruter til England

Rejseguider

Læs mere
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.